DNF Spartathlon 2015

 

Evaluering af Spartathlon 2015

Det blev ikke en af de største løbeoplevelser for mig og hvis jeg entydigt kunne sige hvad der gik galt, ville det være noget nemmere at acceptere. Havde ellers de bedste hjælpere (tak Signe, Anders og Katrine) og holdet (Danish Spartathlon Team 2015) bestod af de hyggeligste mennesker.

Tre forhold der kan tænkes at indfluere på udfaldet:

Konkurrencen – forløbet ind til “drop out”,

Forberedelser og

Enæring, elektrolytter

Forløbet ind til drop out

I hovedtræk kan konkurrencen siges at stoppe mellem 78 og 90km, hvor jeg fik tiltagende kramper – stor set overalt. Kramperne blev ligesom bare blev ved, uden at jeg kunne gøre noget. Har efterhÃ¥nden ellers god erfaring med at styre kramperne, sÃ¥ de ligesom kan accepteres og ikke fÃ¥r indflydelse pÃ¥ andet end hastigheden.

Jeg lagde planmæssigt ud i bagerste ende af feltet, det eneste der gjorde at jeg ikke var aller bagerst var nogle meget korte depotbesøg. Planen var at komme godt igennem dagen og gemme kræfter til natten og stigningerne der ventede. Jeg fik drukket godt, 0,8-1L i timen og havde et fint energioptag. Følgende forhold kan have været medvirkende til at jeg senere fik kramper:

  • det var en relativt varm dag, med temp. lige under 30. Jeg følte det dog ikke som specielt varmt før omkring de 50-55km
  • jeg tissede 3 gange indenfor de første 42km (kan være et tegn pÃ¥ ikke at kunne holde pÃ¥ vandet i kroppen, altsÃ¥ manglende salte/elektrolytter af forskellige slags)
  • der var ikke energidrik pÃ¥ hvert andet depot som skrevet (opbrugt?) og jeg fik derfor mÃ¥ske ikke tilført nødvendige elektrolytter – energidrik burde være rigeligt og jeg havde derfor ikke selv medbragt yderligere supplement.

Jeg holder pace 6:25min/km frem til 75km, hvor der kommer lidt stigninger. Det er for mig et meget langsomt udlæg, hvor jeg gik pÃ¥ alle stigninger (der var ikke mange) sÃ¥ løbehastigheden var omkring 6:10-15. Eksempelvis løb jeg Mors 100miles sidste Ã¥r i meget dÃ¥rligere form med 6:00min/km de første 100 relativt kuperede kilometre. Ved 78km fÃ¥r jeg nogle trækninger i den ene læg og lidt mystiske fornemmelser i inderlÃ¥rene. Jeg beslutter mig for virkeligt at holde igen fortsat – at det nok er varmen. ved 81km depot fÃ¥r jeg energidrik og bruger ekstra tid i depot for at fÃ¥ ro pÃ¥. Kommer fint afsted ud, men pÃ¥ første bakke lige efter depotet kommer der bare kramper – i lægge/lÃ¥r og biceps (har prøvet det før). Jeg gÃ¥r og løber meget langsomt – det falder ligesom bare ikke rigtig til ro… Kort før depot 93km kan jeg end ikke gÃ¥. Sætter mig ned og fÃ¥r sÃ¥ for alvor kramper, tæer, forside lÃ¥r og mave/ryg er specielt slemme. SÃ¥ kommer Sirus forbi og jeg tvinger mig igang frem til depotet. Her fÃ¥r jeg energi, elektrolytter m.m. – men kramperne falder først til ro efter ca. 20min. Det virker hÃ¥bløst, men Signe, Anders og Katrine fÃ¥r smidt mig afsted (tak) og jeg gÃ¥r ud af depotet i et sidste forsøg. Flere af de muskler der har krampet er meget ømme, men der kommer ikke flere kramper – modet stiger en smule og jeg prøver sÃ¥ at løbe. Det er fuldstændigt umuligt – kramper med det samme og det gør vanvittigt ondt især i læggene men og ogsÃ¥ lÃ¥r. Ved 97km er det det slut, jeg nÃ¥r lige at fælde en tÃ¥re og acceptere at sÃ¥dan mÃ¥ det være inden jeg skuffet kommer ind og afleverer nummeret tilmofficials. 150km i den tilstand er ikke muligt – pis!

Forberedelser der kunne have indflydelse på kramper

Træningens forløb

Har følt det har kørt stort set perfekt, med et km snit lige over 100km/uge med 200km som top og en del restitutionsuger med 50-70km. Tempoet har været varierende med fokus på “slow” til sidst.

  • Et hÃ¥rdt 100 miles løb pÃ¥ Bornholm i maj, gav en boost til selvtillid om at jeg kan komme igennem hvad som helst…
  • 14 dage i Italien i juli, hvor jeg fik løbet lidt i varme og nogle rigtig fine hÃ¥rde træningspas i varmen.
  • I august nogle hÃ¥rde uger med 55km pÃ¥ Mols i fint overskudt og ugen efter med 100km pÃ¥ øhavstien ogsÃ¥ med et fint overskud.

Jeg føler ikke det var for voldsomt et “program” men det er helt sikkert at ikke arbejder efter samme forberedelse igen. Især august kan have haft indflydelse, de to hårde uger krævede lige lidt mere restitution en forventet. Når Spartathlon igen skal forsøges bliver det helt sikkert også men en varmetilpasning lagt ind, umiddelbart før nedtrapningen starter. Måske nogle flere dage i Grækenland inden og jeg vil formentlig lægge vægt på flere km og færre konkurrencer/lange løb. Desuden skal bakker have en fremtrædende plads på mange ture.

Ernæring/elektrolyt balance

De fleste er vel efterhånden enige om at kramper har noget med væske og elektrolytter at gøre samt at træningsmængden har en positiv indflydelse på problemet. Har virkelig arbejdet meget med dette tidligere i min triathlon tid. For mange elektrolytter kan bestemt også have en negativ effekt på energi og væskeoptagelse, jeg har derfor de senere år fundet en mere afslappet tilgang til det. Energidrik har erfaringsmæssigt været fint til at håndtere krampeissue. Jeg havde snært af kramper både på Bornholm i foråret og på Øhavsstien, men kunne justere tempo og stil (endnu, kortere skridt) så det ikke generede.

Næste spartathlon vil jeg sørge for at energidrik og forskellige elektrolyt supplementer er tilgængelige på de første 100km. Uafhængigt af Spartathlon setup, egen hjælpere (de kan kun være til hjælp på 3 depoter de første 100km). Da jeg havde fornemmelse af at vandet fra start løb lige igennem, vil jeg nok også tage magnesium tilskud m.m. i dagene op til konkurrencen.

Ja det blev jo ikke den tur jeg havde håbet på, men jeg bliver endnu engang klogere på mig selv og kroppensreaktioner. Spartathlon er noget specielt og myten omkring løbet er for mit vedkommende bestemt ikke blevet mindre.

Om fredlassen

Jeg nyder bevægelse og betegner mig selv som Ultra-motionist, er uddannet fysioterapeut med en master i sundhedsfremme. Thurø er mit udgangspunkt sammen med min kone og to børn samt den faste træningspartner Luna (Hund). Største oplevelser med sport er; første marathon i 1991, første Ironman '99, deltagelse ved Ironman Hawaii 2007, Grenå 6t - flere år (PR 79,991km), 3. og 1. plads Mors 100miles '09 og '13, Race Across America (cykel) '10, sejr DM 24t løb (224km) '11 og Trans Alpine Run. Mine bedste resultater er DM titel i 24h løb 2011, dansk rekord 100miles i 2013 (14t 49min) samt nordisk rekord på Triple Ironman distancer i 2016 (32t 34min). Jeg elsker at udfordre de fysiske grænser og nyder indtil videre den daglige træning.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *