Maj – Melfar24

Wooow hvilken god forberedelse den sidste måned har været frem mod triple Ironman. 24h cykling til Melfar24, gik over al forventning, ryggen var fin, ingen kramper og fint overskud til sidst. Selv om lysten til at hoppe i løbesko ikke var stor, lige efter, fornemmer jeg, at med knap 200km mindre i benene vil jeg glæde mig til løbet. Nedenfor lidt nærmere beskrivelse af løbet.

Maj mÃ¥ned var i “vi cykler til arbejde” Ã¥nd fokus pÃ¥ cykling – udholdenhed. Desuden har det været vigtigt at fÃ¥ lidt kontinuitet i svømningen, hvilket dog ikke helt lykkedes pga. lidt gener i brystkassen umiddelbart efter styrt ved bissen MTB i april. Udover én lang cykeltur (260km) har træningen alene været frem og tilbage fra arbejde 2x48km men dog op til 650km pr uge. I starten af maj løb jeg Svendborgløbet pÃ¥ 38:06 bliver Ã¥benbart langsommere med alderen… eller mÃ¥ske skal jeg prøve at træne specifikt mod det løb næste Ã¥r…

Juni og start juli stÃ¥r i løbets tegn – uden at glemme cyklen – samtidig med at svømning forsøges prioriteret. PÃ¥ cyklen vil jeg pÃ¥ baggrund Melfar24, vurdere at mit primære fokus skal være kombi og nogle tempoture mhp. mÃ¥ske at kunne køre lidt hurtigere i Tyskland.

Melfar 24t cykling
Mit mål med at deltage i Melfar var først og fremmest at skabe lidt erfaring med længere cykling. Energi, hvordan kan jeg passe på ryggen, cykelindstillinger, optimering af depot, disponering m.v. At det blev til 706km er bare bonus, men jeg er super tilfreds.

Man kan godt herefter spekulere pÃ¥ hvor godt forberedt jeg egentlig var. Cyklen var først fuldt ud klar om eftermiddagen, dagen før, desuden havde jeg ikke fuldtud styr pÃ¥ deltaljer omkring løbet. Heldigvis meldte der sig en meget dedikeret hjælper – Tommy Søren Sørensen – to dage før. Uden Tommy havde forløbet nok været noget anderledes… Tusind tak. Taktikken havde jeg lagt:
– vigtigt med et roligt udlæg og holde konstant fart 24h
– ryggen skulle der passes pÃ¥ fra start, det betød “halvlange” pauser (mindst 3min pr 11/2 time), aftensmad liggende 6min med ryggen bagover samt op at side helt ret pÃ¥ alle stigninger
– tendens til kramper skulle resultere i øjeblikkelig sænkning af intensitet

Fredag
Signe og Klara kørte mig til Middelfart, hvor vi spiste den aftensmad man kunne købe via tilmelding. Glimrende ris og paprikagryde. Jeg fik min startpose og sagde farvel. Jeg skulle ligge i telt og inden jeg nÃ¥ede at pakke meget ud blev jeg budt pÃ¥ øl af naboen – det var meget velkomment. Efter øllen ville jeg lige sætte nummer og chip pÃ¥ cyklen – shit Signe var kørt og posen med nummer m.v. var i Svendborg. Panik panik – heldigvis kunne Michael Duelunds kone have den med næste morgen. God start…

Konkurrencen
Kl 23 gÃ¥r jeg til ro, vÃ¥gner et par gange i løbet IMG_0851af natten, men sover faktisk næsten 9 timer. Perfekt opladning. Kl 10 gÃ¥r starten. Kl. ca 9 kommer Tommy. Virkelig fedt han gider hjælpe – vi har aldrig set hinanden før og sÃ¥ er 24t hjælp meget imponerende. Vi fÃ¥r gjort cyklen helt klar, kort snakket om hjælp og “game plan”. Tommy mÃ¥ tænke lidt af hvert, der mangler en drikkedunkholder, jeg kender ikke helt hvornÃ¥r det er hvilke ruter og virker vist ikke 100% forberedt. Vi fÃ¥r hilst pÃ¥ diverse “kendisser”, Henning Larsen, Michael Hust (Duelunds makker til RAAM 2017) m.fl.

Kl 10 gÃ¥r starten, der bliver kørt frisk til fra front – jeg vil gætte pÃ¥ jeg ligger i top 20, vinden er gunstig og jeg kan mærke jeg er tændt. Pulsen er ca. 10-15 slag over normal – det er pænt varmt, men jeg holder mig til de 160-170 watt, selv om det ikke er helt let pÃ¥ den noget kuperede dagsrute med 44 km omgange. Tro mod planen bruger jeg ca. 3 min i depot pr. omgang, laver lidt ekstensions øvelser med ryggen og fÃ¥r roligt sat Tommy ind i favoritter ifht. forplejning. Han er super, jeg føler mig som en verdensstjerne nÃ¥r han pÃ¥ hver omgang stÃ¥r parat med en bakke fyldt med ta’ selv lækkerier. Jeg holder mig til brød, chokolade og lidt Haribo og senere primært chips og cola. Tommy giver mig en drikkedunk (700ml) + fyldning af dunk pÃ¥ styret ca 850ml. D.v.s. væskeindtaget er ca. 1L energidrik i timen. Ikke helt nok i eftermiddagsvarmen, men tror ikke jeg ville kunne have optage meget mere og jeg tisser rimelig regelmæssigt. Omgangstiderne er stabile, men ud pÃ¥ eftermiddagen fÃ¥r jeg (foruden den velkendte intermitterende brændende smerte fra fodsÃ¥lerne, negligeret her, men det er ikke for tøsedrenge) en lidt ubehagelig krampeagtig fornemmelse i inderlÃ¥ret… grrrr. Pludselig var en ellers rolig og alt-er-efter-planen mode, er afløst af nervøsitet for endnu en konkurrence med kramper. Jeg skruer øjeblikkeligt tempoet langt ned (watt 140). Især pÃ¥ stigninger mÃ¥ jeg ligne en gammel mand med hænderne pÃ¥ underarmstøtterne, siddende lodret op i letteste gearing :). Det fungere heldigvis og pludselig er solen lavt pÃ¥ himlen og temperaturen falder og farten stiger som vi kl 19 (9 timer) kører ind pÃ¥ nat-ruten, der er en noget fladere 15 km strækning fra Strip til Middelfart langs vandet. Ryggen har det bemærkelsesværdigt fint, aftensmaden bliver indtaget liggende med ryggen bagover. Menuen er en slags barbecue kylling/kebab med pasta. Det smagte virkelig godt og jeg fik skovlet en kæmpe portion ind. Jeg har det godt, lidt øm bagi, træt i ryggen men pÃ¥ toppen. Jeg holder mine 2-3min pauser ca en gang i timen frem til ved 2 tiden (16t), hvor jeg efter planen skulle overveje om der skulle være “rolig videre” eller “konkurrence”. Jeg vælger at optimere pauser og ryggen skal testes i bøjlen, jeg prøver at holde samme intensitet. Mit ur har desværre valgt at strække, sÃ¥ det bliver pÃ¥ fornemmelsen. Men hvilken fornemmelse, jeg er meget stolt af min disponering og konstante hastighed stort set under hele konkurrencen. Ud pÃ¥ morgenen dukker Thomas Andersen pludselig op, klart medvirkende til at motivere mig til at holde pÃ¥ og fÃ¥ det sidste ud af benene. Jeg mÃ¥ have drukket rigeligt i løbet af natten, i hvert tilfælde tisser jeg nærmest hver halve time og jeg føler at jeg er godt loaded med energi. De sidste 4 timer bliver kørt pÃ¥ ganske lidt energidrik og 2 kakaomælk. Træt men dog i stand til at holde pÃ¥ til sidste omgang. 

Skadesfri, en kæmpe oplevelse og en god forberedelse til triple Ironman rigere.

 Løbet slutter lidt træls med at en dame bakker over min cykel – og pt er det ved at blive afgjort mht. erstatning. Kroppen kommer sig fint, svømmede og løb lidt mandag og føler her onsdag mig rigtig godt tilpas. Venter dog lige lidt med at tænde for specifik mÃ¥lrettet træning.

Ialt træning maj 2016

Ialt: 85t
Svømning, 4:30t, 14km
Cykling, 62:30t, 1905km
Løb, 12t, 138km
Yoga, 6t
Trappe, 0

Om fredlassen

Jeg nyder bevægelse og betegner mig selv som Ultra-motionist, er uddannet fysioterapeut med en master i sundhedsfremme. Thurø er mit udgangspunkt sammen med min kone og to børn samt den faste træningspartner Luna (Hund). Største oplevelser med sport er; første marathon i 1991, første Ironman '99, deltagelse ved Ironman Hawaii 2007, Grenå 6t - flere år (PR 79,991km), 3. og 1. plads Mors 100miles '09 og '13, Race Across America (cykel) '10, sejr DM 24t løb (224km) '11 og Trans Alpine Run. Mine bedste resultater er DM titel i 24h løb 2011, dansk rekord 100miles i 2013 (14t 49min) samt nordisk rekord på Triple Ironman distancer i 2016 (32t 34min). Jeg elsker at udfordre de fysiske grænser og nyder indtil videre den daglige træning.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *