Fyn rundt i efterårsferien

Forestil dig at du har roet i to dage og på 2. dagen mangler de sidste 15 af knap 80 km. Du har lidt travlt, DMI har varslet storm, der stille og roligt tager til. Det er sen aften og kulsort nat og du navigerer efter er 3-5 s/m modvind med mulighed for at kontrollere kursen på GPS. Regnen står ned i stænger, hvilket gør det hele mere mørkt. Kajakken ligner en lysende raket, når den banker rytmisk ned i bølgerne. Det er morrild! – hvert pagajtag er som du trækker en ildkugle gennem det mørke vand. Det totale mørke, trætheden, modvinden, tanken om storm, uvisheden om kursen – alt gør det til den vildeste surrealistiske oplevelse. Den kan ikke beskrives godt nok…

Netop hjemvendt fra Fyn rundt i kajak, står denne oplevelse mest tydeligt. Med mig har jeg dog også masser af gode erfaringer, en solid træningstur, natur, oplevelser alene i 3 dage, og meget mere. Nedenfor lidt nærmere beskrivelse, først lidt kvantitativt om turen, derefter lidt nærmere beskrivelse af oplevelser og erfaringer.

Lidt kvantitative facts fra turen. Jeg er også på Strava, hvis nogen vil nørde lidt nærmere på tider, hastigheder m.v. Jeg stopper kun uret i land og turen startede og sluttede på Thurø, Mosestræde 18, incl. træk af kajakken ned til Kirkestræde. Kæmpe tak til Frederik Laursen og #LifePlanKajakogFriluftliv  for at stille en fantastisk kajak til rådigherd til formålet.
Kajak: Point 65N SeaCruiser
Start: 07:47 den 12. Okt.
Slut: 22:37 den 14. Okt.
Samlet tid start til slut: 2dg 14t og 50 min
Distance: 243km
Etaper på vandet:
Etape 1 5t 25min
Etape 2 6t 47min
Etape 3 2t 43min, dag 1 93 km, 14t 55min
Etape 4 5t 29min
Etape 5 7t 38min, dag 2 75 km, 13t 07min
Etape 6 3t 39min
Etape 7 7t 56min, dag 3 75 km, 11t 35min
I alt tid på vandet: 40t 07min

I maj roede jeg Malmø 24h og fik fornemmelsen af udholdenheden også kan komme i kajak, ligesom løb, cykling m.v. Danmark Rundt og mulighed for at gennemføre kunne skimtes i horisonten. Lige så stille blev kajak prioriteret højere og jeg roede Møn rundt i vindertid – farten kom også lige så stille. I august blev det til første rigtige flere dages tur Langeland rundt med rigtig fine erfaringer. Planen med Fyn rundt var dels at finpudse disse erfaringer og samtidig se hvor langt jeg er udholdenhedsmæssigt.

Pigerne skulle væk første weekend i efterårsferien med svigermor og Signes søster, så jeg skulle afsted lørdag morgen, hvis jeg også skulle bruge liodt ferie med dem. Optimististik havde jeg lagt en plan der hed 14t roning pr. dag. Ville have lidt længere pauser mellem hver mindre etape for at powernappe lidt. Det kunne ikke afprøves – det alt for koldt og vådt til at sove uden at skifte tøj og slå lejr! Ellers fulgte jeg stort set planen hjemmefra, bortset fra shelter overnatning dag 2 – med udsigt til natlig storm var det bare ikke attraktivt med telt.

Fredag cyklede jeg hjem fra arbejde og handlede proviant, gas m.m. til turen. Hjemme ved 17 tiden og intet var pakket… det tog ca 4 timer at få alt pakket vandtæt og i kajakken. Jeg har allerede nu fundet faste pladser til mad, soveudstyr, ekstratøj, varmt tøj m.v. Dagslugerne er pakket med højreside det vigtigste og venstre mere ekstrating som kan blive nødvendige at nå fra cockpit (pandelamper, opladning, handsker m.m.). for ikke at spilde tid er orden her ret vigtig – jeg øver mig stadig. Belært af Langelandturen, skulle alt sidde 100% fast! Kom sent i seng – over midnat og stod op 6:45 lidt i søvnunderskud allerede… 7:47 trak jeg kajakken ud af indkørslen og de 500m ned til vandet. 3-5 m/s syd- vestenvind og medvind det første stykke gav en god start. Op gennem storebælt var det dog mere sidevind og der var desværre mere modstrøm end jeg havde håbet. 1. etape kunne dog afslutes på den anden side af storebæltsbroen, medbragt rugbrød og en cola. Ville hvile, men det var for koldt og følte mig overraskende frisk – afsted mod områder jeg ikke havde roet i før. Mod Fynshoved og aftensmad.

Et lille delmål med turen var også at få bedre styr på navne i naturen. Zetland, jeg er medlem af, kører et tema med hvilken betydning det har at vi er blevere ringere til navne på dyr (1/3 af skolebørn ved ikke at en rødspætte er en fisk!). Det var virkelig mange ederfugle. Jeg så med sikkerhed også skarv, sølvmåger, stormmåger, hættemåger (uden hætte da den er væk om vinteren…), en enkelt svartbag, strandskader, fiskehejrer, knopsvaner, toppet lappedykker, sortand, gråand og grågæs. Måske så jeg knortegæs, næsten sikker på en havørn før Helgenæs samt flere andre uindentifiserede. Tre gange så jeg gråsæler, jersey køer og får (27 racer i dk – troede et får var et får…). Sjov lille bibeskæftigelse som jeg hygger mig med og får tankerne andre veje – hvilket der kan være behov for indimellem…

Fra Fynshoved var det blevet ganske mørkt og jeg tændte lanterne bag mig på kajakken og havde pandelampe parat hvis der blev behov for at jeg var sikker på man opdagede “lille mig”. Man føler sig virkelig lille når coasterne gigantiske glider afsted med 3-5 dobbelt din hastighed. Lidt træls oven på en lang dag havde jeg 3-4 m/s modvind, da jeg krydsede de knap 15 km over Odense fjord mod Agernæs. En flot nat med næsten fuldmåne og tydelig lys fra især Munkebo og fra sommerhus områder m.v. langs kysten. Skæret fra Odense kunne skimtes over Fyn. Fremme ved Agernæs lidt over midnat slog jeg telt op og på under 15 min lå jeg i teltet med tørt tøj og en pose snack. Ville lige lade lidt tlf. m.m. – ingen netværk og pga. ny telefon kunne min powerbank ikke oplade, grrr – hvilken rockie fejl ikke at tjekke det inden… Heldigvis kunne telefonen, slået på fly meget af tiden, holde strøm i alle 3 dage. Godt træt faldt jeg hurtigt i søvn og vågnede først da alarmen væggede mig 7:00 næste morgen. Spiste havregrød og pakkede så hurtigt jeg kunne. Smurte rå mængder af vaseline under armene, da redningsvesten og longjohn’en ihærdig havde forsøgt at skære armene af… Danmark rundt er udelukket, hvis jeg ikke finder en god løsning på det. Største enkelt problem uden samligning (se billede herunder). På trods af jeg faktisk prøvede at skynde mig tog det lidt over en time at spise og pakke sammen, det regnede og alt var vådt. De havde lovet let vesten vind som gik over i syd sidst på eftermiddagen. Ud på aftenen/nat skulle det blæse op fra vest. 2. dagens første etape sluttede ved indgangen til lillebælt – hvor en sæl fulgte efter mig et par km. Der er virkelig smukt ved Stausholm.

Ned gennem Lillebælt havde jeg modstrøm og vinden drejede i syd og som forventet havde jeg de sene eftermiddagstimer tiltagende modvind og modstrøm på vej ud af Lillebælt. Ville have overnattet på Bågø. Pga. den varslede storm bookede jeg i stedet Sandager Næs Shelter 7 km fra Assens. Jeg skulle først lige ro de sidste godt 15 km fra Fænø. Trætheden var begyndt at melde sig og mørket sænkede sig over det sydlige Lillebælt. På en gang skræmmende og facinerende kæmpede jeg mig igennem mørket, regnen, modvinden og morild :). Den vildeste oplevelse. Frem kom jeg netop som vinden for alvor begyndte. havde fundet en teknik med at komme hurtigt ud af kajakken kort før land, tage spidsen lidt op så kajakken er fri af brændingen her placere jeg henholdsvis sæde og vest under spidserne af kajakken og twister kajakken i sikker afstand fra bræningen. Sikkerhed for kajakken er vigtig når man skal sove roligt ca. 200 m fra kyst og kajak. Jeg løfter derfor et par pænt store sten på vandsiden af kajakken og krydser finge for det er sikkert… Skynder mig op til shelteret, hænger vådt til tørre og lægger mig i soveposen mens pastaen koges. Oplader ur, gps, m.m. Falder i søvn kort før midnat, til lyden af ruskende vind og regn.

Næste morgen tager jeg det med ro. Drikker kaffe og hygger mig mens vinden planmæssigt aftager. Godt op af formiddagen skubber jeg mig baglæns ud fra stranden, kommer fri af brændingen, tømmer kajakken for vand og ror syd på. Vinden løjer og da jeg runder Helgenæs 3 timer senere er der vindstille. Solen kigger frem og jeg ror i korte ærmer og smidt vesten som genere voldsomt. Jeg ser bl.a. en havørn og det er virkelig en fornøjelse at ro. Giver den gas en times tid for lige at teste hvor mange kræfter der er i mig – mere end jeg turde håbe på. Efter Svelmø sætter jeg lanterne, vejrudsigten siger let tiltagende vind fra øst. Kl. ca. 20 vender strømmen i Svendborgsund så jeg har timet det ret dårligt… modvind og modstrøm de sidste km inden Thurø efter 40 timer på vandet. Det er dog herligt at ro i kendt farvand, ror lidt kraftigere end ellers, glæder mig til at sove i en seng og se familien igen 🙂

Væsentlige erfaringer jeg tager med mig:
Min krop har efterhånden tilpasset sig kajakken. Vabler i hænder var der ingen af. Skulder, mave og ryg kan mærkes, men er slet ikke så “medtaget” som ventet. Lidt ømhed til sidst i højre håndled, nok mest pga. min pagaj er skivet mere end den gamle jeg mistede Langeland rundt, samt at den arealt mæssigt ere lidt størrer. Eneste fysiske issue var let hævede hænder, især fordi (tror jeg) at de blev ret kolde sidst på turene og da jeg kom ind. Mest problematisk var dog skrabemærker under armene fra Long John og redningsvest. Det skal løses, prøver andre modeller og mere stramtsiddende base tøj og krydser fingre.
Tempo, antal timer på vandet og pause frekvens er jeg blevet lidt klogere på, bedre end ventet. Tror stadig på RAAM inspireret strategier er mere effektivt samlet set – kortere pauser og powernaps fremfor lange søvnperioder. Min umiddelbare fornemmelse er også at ved roning for mange timer i træk falder tempoet drastisk og teknikken ændres til “mere arme”… Vil dog gerne teste det i forsommeren – ellers er der jo 18 dage at teste det i på vej rundt… og strategierne her afhænger også af vejr, vind, strømforhold m.v.
Kajakken Point 65N SeaCruiser er virkelig god til længere ture, jeg sidder godt i sæddet og den surfer fin i med bølger og tungt lastet går det perfekt gennem bølger i modvind. Den er lidt tung at manurere med på lidt plads, men det gør ikke noget i forhold til hvor dejlig retningsstabil den er i sidevind.
– Jeg roder stadig lidt for meget og husker ikke 100% alt grejets pladser. Løsning er flere ture, mere erfaring og flytte lidt rundt på tingene
Test af alt elektronik kan oplades. Ur, gps og telefon supplere hinanden sikkerhedsmæssigt. Ekstra telefon medbringes som back up. Vil desuden gerne teste muligheden for at bruge solceller for en mere bæredygtig tur.
Forplejning fungerede 100%, kombi af havregrød, rugbrød (makrel/tun/mayo) og pasta danner en fin base. Diverse slik, sodavand og barer supplerer godt. Præcis hvor meget vand jeg bruge om sommeren skal lige finpudses, hverken for meget pga. vægt, eller for lidt så jeg skal ind og supplere.
Holde kursen i mørke, jeg leder efter et kompas der med svagt lys kan give retning uden at skulle have GPS’en tændt med lys som svækker nattesynet
– Jeg skal finde en løsning på at pumpe vand ud af kajakken… måske et bedre skirt også.

Om fredlassen

Jeg nyder bevægelse og betegner mig selv som Ultra-motionist, er uddannet fysioterapeut med en master i sundhedsfremme. Thurø er mit udgangspunkt sammen med min kone og to børn samt den faste træningspartner Luna (Hund). Største oplevelser med sport er; første marathon i 1991, første Ironman '99, deltagelse ved Ironman Hawaii 2007, Grenå 6t - flere år (PR 79,991km), 3. og 1. plads Mors 100miles '09 og '13, Race Across America (cykel) '10, sejr DM 24t løb (224km) '11 og Trans Alpine Run. Mine bedste resultater er DM titel i 24h løb 2011, dansk rekord 100miles i 2013 (14t 49min) samt nordisk rekord på Triple Ironman distancer i 2016 (32t 34min). Jeg elsker at udfordre de fysiske grænser og nyder indtil videre den daglige træning.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *