Status oktober

Er fra 1. oktober gået i gang med at træne målrettet mod Danmark rundt 2020. Dem der har læst sidste opdatering, ved at jeg har lavet en facebook profil “Fredlassen Danmark Rundt kajak 2020“, her kan man følge træningen og forberedelser lidt mere ustruktureret. Her på siden vil der være månedlige opdateringer, oversigt over træningen samt vigtigste opsamlinger på erfaringer og tanker omkring Danmark Rundt.

Oktober måned fik jeg roet ca. 60 timer og knap 440 km. Takket være 3 meget intensive dage rundt om Fyn blev den måned med mest kajak roning i min “kajak karriere”… incl. løb og cykling rundede jeg 90 træningstimer, hvilket vi skal mere end 3 år tilbage før jeg kunne svinge mig op til noget tilsvarende.

Motivationen er virkelig høj. Jeg har sprunget et par planlagte ture over. Det er en del af planen at jeg ikke vil presse træning ind i vinteren, men lade lysten styre og gemme “de sure dage” til foråret hvor det kan give noget både fysisk og mentalt. Nedenfor billede af en fantastisk morgentur – morgentræning er virkelig fedt – også i kajak!

Jeg har ikke udført decidrede test, så jeg kan ikke med sikkerhed objektivt pege på om der er fremgang i formen. Et par vigtige elementer har jeg dog konstateret:
– Jeg kan sidde i kajakken flere timer uden at ryggen brokker sig, eller baller/fødder begynder at sove
– Jeg ror ture væsentlig hurtigere end sidste år – endda i en tungere kajak. Bl.a. Thurø rundt
– Ingen gener fra hænder eller skuldre. Kunne i foråret 2018 ikke ro mere end knap 30 km med wing pagaj før jeg fik ondt i højre håndled – det var der kun lige snerten af Fyn Rundt (245 km på 3 dage med wing pagaj)

Oktober:
Kajak: 61,5 timer, 437 km
Cykling: 17t, 500 km
Løb: 11t, 126 km

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Fyn rundt i efterårsferien

Forestil dig at du har roet i to dage og på 2. dagen mangler de sidste 15 af knap 80 km. Du har lidt travlt, DMI har varslet storm, der stille og roligt tager til. Det er sen aften og kulsort nat og du navigerer efter er 3-5 s/m modvind med mulighed for at kontrollere kursen på GPS. Regnen står ned i stænger, hvilket gør det hele mere mørkt. Kajakken ligner en lysende raket, når den banker rytmisk ned i bølgerne. Det er morrild! – hvert pagajtag er som du trækker en ildkugle gennem det mørke vand. Det totale mørke, trætheden, modvinden, tanken om storm, uvisheden om kursen – alt gør det til den vildeste surrealistiske oplevelse. Den kan ikke beskrives godt nok…

Netop hjemvendt fra Fyn rundt i kajak, står denne oplevelse mest tydeligt. Med mig har jeg dog også masser af gode erfaringer, en solid træningstur, natur, oplevelser alene i 3 dage, og meget mere. Nedenfor lidt nærmere beskrivelse, først lidt kvantitativt om turen, derefter lidt nærmere beskrivelse af oplevelser og erfaringer.

Lidt kvantitative facts fra turen. Jeg er også på Strava, hvis nogen vil nørde lidt nærmere på tider, hastigheder m.v. Jeg stopper kun uret i land og turen startede og sluttede på Thurø, Mosestræde 18, incl. træk af kajakken ned til Kirkestræde. Kæmpe tak til Frederik Laursen og #LifePlanKajakogFriluftliv  for at stille en fantastisk kajak til rådigherd til formålet.
Kajak: Point 65N SeaCruiser
Start: 07:47 den 12. Okt.
Slut: 22:37 den 14. Okt.
Samlet tid start til slut: 2dg 14t og 50 min
Distance: 243km
Etaper på vandet:
Etape 1 5t 25min
Etape 2 6t 47min
Etape 3 2t 43min, dag 1 93 km, 14t 55min
Etape 4 5t 29min
Etape 5 7t 38min, dag 2 75 km, 13t 07min
Etape 6 3t 39min
Etape 7 7t 56min, dag 3 75 km, 11t 35min
I alt tid på vandet: 40t 07min

I maj roede jeg Malmø 24h og fik fornemmelsen af udholdenheden også kan komme i kajak, ligesom løb, cykling m.v. Danmark Rundt og mulighed for at gennemføre kunne skimtes i horisonten. Lige så stille blev kajak prioriteret højere og jeg roede Møn rundt i vindertid – farten kom også lige så stille. I august blev det til første rigtige flere dages tur Langeland rundt med rigtig fine erfaringer. Planen med Fyn rundt var dels at finpudse disse erfaringer og samtidig se hvor langt jeg er udholdenhedsmæssigt.

Pigerne skulle væk første weekend i efterårsferien med svigermor og Signes søster, så jeg skulle afsted lørdag morgen, hvis jeg også skulle bruge liodt ferie med dem. Optimististik havde jeg lagt en plan der hed 14t roning pr. dag. Ville have lidt længere pauser mellem hver mindre etape for at powernappe lidt. Det kunne ikke afprøves – det alt for koldt og vådt til at sove uden at skifte tøj og slå lejr! Ellers fulgte jeg stort set planen hjemmefra, bortset fra shelter overnatning dag 2 – med udsigt til natlig storm var det bare ikke attraktivt med telt.

Fredag cyklede jeg hjem fra arbejde og handlede proviant, gas m.m. til turen. Hjemme ved 17 tiden og intet var pakket… det tog ca 4 timer at få alt pakket vandtæt og i kajakken. Jeg har allerede nu fundet faste pladser til mad, soveudstyr, ekstratøj, varmt tøj m.v. Dagslugerne er pakket med højreside det vigtigste og venstre mere ekstrating som kan blive nødvendige at nå fra cockpit (pandelamper, opladning, handsker m.m.). for ikke at spilde tid er orden her ret vigtig – jeg øver mig stadig. Belært af Langelandturen, skulle alt sidde 100% fast! Kom sent i seng – over midnat og stod op 6:45 lidt i søvnunderskud allerede… 7:47 trak jeg kajakken ud af indkørslen og de 500m ned til vandet. 3-5 m/s syd- vestenvind og medvind det første stykke gav en god start. Op gennem storebælt var det dog mere sidevind og der var desværre mere modstrøm end jeg havde håbet. 1. etape kunne dog afslutes på den anden side af storebæltsbroen, medbragt rugbrød og en cola. Ville hvile, men det var for koldt og følte mig overraskende frisk – afsted mod områder jeg ikke havde roet i før. Mod Fynshoved og aftensmad.

Et lille delmål med turen var også at få bedre styr på navne i naturen. Zetland, jeg er medlem af, kører et tema med hvilken betydning det har at vi er blevere ringere til navne på dyr (1/3 af skolebørn ved ikke at en rødspætte er en fisk!). Det var virkelig mange ederfugle. Jeg så med sikkerhed også skarv, sølvmåger, stormmåger, hættemåger (uden hætte da den er væk om vinteren…), en enkelt svartbag, strandskader, fiskehejrer, knopsvaner, toppet lappedykker, sortand, gråand og grågæs. Måske så jeg knortegæs, næsten sikker på en havørn før Helgenæs samt flere andre uindentifiserede. Tre gange så jeg gråsæler, jersey køer og får (27 racer i dk – troede et får var et får…). Sjov lille bibeskæftigelse som jeg hygger mig med og får tankerne andre veje – hvilket der kan være behov for indimellem…

Fra Fynshoved var det blevet ganske mørkt og jeg tændte lanterne bag mig på kajakken og havde pandelampe parat hvis der blev behov for at jeg var sikker på man opdagede “lille mig”. Man føler sig virkelig lille når coasterne gigantiske glider afsted med 3-5 dobbelt din hastighed. Lidt træls oven på en lang dag havde jeg 3-4 m/s modvind, da jeg krydsede de knap 15 km over Odense fjord mod Agernæs. En flot nat med næsten fuldmåne og tydelig lys fra især Munkebo og fra sommerhus områder m.v. langs kysten. Skæret fra Odense kunne skimtes over Fyn. Fremme ved Agernæs lidt over midnat slog jeg telt op og på under 15 min lå jeg i teltet med tørt tøj og en pose snack. Ville lige lade lidt tlf. m.m. – ingen netværk og pga. ny telefon kunne min powerbank ikke oplade, grrr – hvilken rockie fejl ikke at tjekke det inden… Heldigvis kunne telefonen, slået på fly meget af tiden, holde strøm i alle 3 dage. Godt træt faldt jeg hurtigt i søvn og vågnede først da alarmen væggede mig 7:00 næste morgen. Spiste havregrød og pakkede så hurtigt jeg kunne. Smurte rå mængder af vaseline under armene, da redningsvesten og longjohn’en ihærdig havde forsøgt at skære armene af… Danmark rundt er udelukket, hvis jeg ikke finder en god løsning på det. Største enkelt problem uden samligning (se billede herunder). På trods af jeg faktisk prøvede at skynde mig tog det lidt over en time at spise og pakke sammen, det regnede og alt var vådt. De havde lovet let vesten vind som gik over i syd sidst på eftermiddagen. Ud på aftenen/nat skulle det blæse op fra vest. 2. dagens første etape sluttede ved indgangen til lillebælt – hvor en sæl fulgte efter mig et par km. Der er virkelig smukt ved Stausholm.

Ned gennem Lillebælt havde jeg modstrøm og vinden drejede i syd og som forventet havde jeg de sene eftermiddagstimer tiltagende modvind og modstrøm på vej ud af Lillebælt. Ville have overnattet på Bågø. Pga. den varslede storm bookede jeg i stedet Sandager Næs Shelter 7 km fra Assens. Jeg skulle først lige ro de sidste godt 15 km fra Fænø. Trætheden var begyndt at melde sig og mørket sænkede sig over det sydlige Lillebælt. På en gang skræmmende og facinerende kæmpede jeg mig igennem mørket, regnen, modvinden og morild :). Den vildeste oplevelse. Frem kom jeg netop som vinden for alvor begyndte. havde fundet en teknik med at komme hurtigt ud af kajakken kort før land, tage spidsen lidt op så kajakken er fri af brændingen her placere jeg henholdsvis sæde og vest under spidserne af kajakken og twister kajakken i sikker afstand fra bræningen. Sikkerhed for kajakken er vigtig når man skal sove roligt ca. 200 m fra kyst og kajak. Jeg løfter derfor et par pænt store sten på vandsiden af kajakken og krydser finge for det er sikkert… Skynder mig op til shelteret, hænger vådt til tørre og lægger mig i soveposen mens pastaen koges. Oplader ur, gps, m.m. Falder i søvn kort før midnat, til lyden af ruskende vind og regn.

Næste morgen tager jeg det med ro. Drikker kaffe og hygger mig mens vinden planmæssigt aftager. Godt op af formiddagen skubber jeg mig baglæns ud fra stranden, kommer fri af brændingen, tømmer kajakken for vand og ror syd på. Vinden løjer og da jeg runder Helgenæs 3 timer senere er der vindstille. Solen kigger frem og jeg ror i korte ærmer og smidt vesten som genere voldsomt. Jeg ser bl.a. en havørn og det er virkelig en fornøjelse at ro. Giver den gas en times tid for lige at teste hvor mange kræfter der er i mig – mere end jeg turde håbe på. Efter Svelmø sætter jeg lanterne, vejrudsigten siger let tiltagende vind fra øst. Kl. ca. 20 vender strømmen i Svendborgsund så jeg har timet det ret dårligt… modvind og modstrøm de sidste km inden Thurø efter 40 timer på vandet. Det er dog herligt at ro i kendt farvand, ror lidt kraftigere end ellers, glæder mig til at sove i en seng og se familien igen 🙂

Væsentlige erfaringer jeg tager med mig:
Min krop har efterhånden tilpasset sig kajakken. Vabler i hænder var der ingen af. Skulder, mave og ryg kan mærkes, men er slet ikke så “medtaget” som ventet. Lidt ømhed til sidst i højre håndled, nok mest pga. min pagaj er skivet mere end den gamle jeg mistede Langeland rundt, samt at den arealt mæssigt ere lidt størrer. Eneste fysiske issue var let hævede hænder, især fordi (tror jeg) at de blev ret kolde sidst på turene og da jeg kom ind. Mest problematisk var dog skrabemærker under armene fra Long John og redningsvest. Det skal løses, prøver andre modeller og mere stramtsiddende base tøj og krydser fingre.
Tempo, antal timer på vandet og pause frekvens er jeg blevet lidt klogere på, bedre end ventet. Tror stadig på RAAM inspireret strategier er mere effektivt samlet set – kortere pauser og powernaps fremfor lange søvnperioder. Min umiddelbare fornemmelse er også at ved roning for mange timer i træk falder tempoet drastisk og teknikken ændres til “mere arme”… Vil dog gerne teste det i forsommeren – ellers er der jo 18 dage at teste det i på vej rundt… og strategierne her afhænger også af vejr, vind, strømforhold m.v.
Kajakken Point 65N SeaCruiser er virkelig god til længere ture, jeg sidder godt i sæddet og den surfer fin i med bølger og tungt lastet går det perfekt gennem bølger i modvind. Den er lidt tung at manurere med på lidt plads, men det gør ikke noget i forhold til hvor dejlig retningsstabil den er i sidevind.
– Jeg roder stadig lidt for meget og husker ikke 100% alt grejets pladser. Løsning er flere ture, mere erfaring og flytte lidt rundt på tingene
Test af alt elektronik kan oplades. Ur, gps og telefon supplere hinanden sikkerhedsmæssigt. Ekstra telefon medbringes som back up. Vil desuden gerne teste muligheden for at bruge solceller for en mere bæredygtig tur.
Forplejning fungerede 100%, kombi af havregrød, rugbrød (makrel/tun/mayo) og pasta danner en fin base. Diverse slik, sodavand og barer supplerer godt. Præcis hvor meget vand jeg bruge om sommeren skal lige finpudses, hverken for meget pga. vægt, eller for lidt så jeg skal ind og supplere.
Holde kursen i mørke, jeg leder efter et kompas der med svagt lys kan give retning uden at skulle have GPS’en tændt med lys som svækker nattesynet
– Jeg skal finde en løsning på at pumpe vand ud af kajakken… måske et bedre skirt også.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Langeland Rundt

Jeg vil lige dele min weekends oplevelser med jer. Lørdag morgen tog jeg afsted i min Point 65N SeaCruiser (som jeg har lånt af Frederik Laursen til projekt Danmark Rundt næste sommer). Turen skulle være en oplevelse, en træningstur og give mig erfaringer med pakning, mad, overnatning osv. på tur.

Mine umiddelbare tanker om Danmark Rundt er at ro ca. 14 timer i døgnet, det gjorde jeg også lørdag. To pauser, en middagslur efter 30 km lidt oppe af østkysten og aftensmad efter 60 km. Jeg overnattede på vestkysten lige før Bagenkop. Alt helt efter planen, vejret var som ventet og jeg roede stille og roligt ca 90 km på knap 14 timer. Jeg kunne selvfølgelig mærke jeg havde været i gang og kunne sidde mere behageligt, men ikke noget for alvor. Jeg havde en lille Tarp med jeg skulle overnatte i. I roligt vejr ingen problemer, men med stigende vind i løbet af natten, gav det knapt den søvn jeg ventede…

Tidlig morgen trak jeg kajakken i vandet igen, med pandelampe og lanterne. Vejrudsigten sagde op til 12 m/s fra sydvest – altså lige på kysten let bag fra. Fri af den nordvendte miniklint jeg sov for foden af, kom bølgerne. Mine overvejelser ifht. sikkerhed gik på at hvis jeg holdt mig godt fri af brændingen, men ikke for langt fra land, kunne jeg hvis problemer altid komme ind til kysten. Jeg havde øvet både rul og selvredning (i roligt vand!), så jeg følte mig ganske tryg. Let overrasket over hvor store bølgerne egentlig var, gik de første 2 km dog ganske fint i mørket. Pludselig brækkede en bølge ned over mig og jeg vendte rundt. Rullede op for at blive overrasket over endnu en bølge og fløj ud af kajakken – damm. Efter 10 min forgæves forsøg på selvredning lykkedes det. Det var dog ganske umuligt af tømme kajakken for vand. Tung af vand lå kajakken lavt og der kom konstant nye bølger ind over kajakken. Pga. pålandsvinden nærmede jeg mig kysten… Hurtig beslutning – jeg surfer ind og tømmer kajakken. Det går ret let ind, men ud må jeg virkelig kæmpe. Fuld kraft ud for igen og igen at blive slynget/kastet ind… Faktisk ret sjovt, men gårsdagens rotur sad nok lidt i kroppen. Det lykkedes og jeg tænkte lidt på de kommende 40 km nok kommer til at kunne mærkes, de førte 10 km i god siddevind og pæne bølger.

Det går herefter stille og roligt, men i et øjebliks uopmærksomhed er jeg pludselig i brændingen igen. Det er blevet lyst, men lyset slukkes bræt da kajakken kastes rundt i en vild brænding. Igen er jeg på land. Igen ganske sjovt, men ikke det havde mest lyst til. Bølgerne havde desuden taget den ene halvdel af min reservepagaj og en drikkedunk… grr… Jeg kender rutinen nu er kun knap 15 min om at komme ud. Vinden er bestemt ikke aftaget om kommer nu mere lige fra siden end i starten hvor den var lidt bag fra. For at kompensere for afdriften roer jeg knap 45 vinkel i forhold til ro retningen og kræfterne er ikke prangende. Knap 5 timer om 15 km vidner lidt om den energi der er brugt. Selvfølgelig bliver jeg igen fanget i brændingen og wup står jeg igen på stranden. Jeg kaster håndklædet, knap så sjovt længere – ringer til Signe – men hvor er Langeland et udsted i forhold til mobil dækning… Får dog fat i hende og bliver hentet i Ristinge.

En pæn del klogere på mig selv og måske lidt mere udmyg over det kommende års udfordringer. Dels venter mere træning af udholdenhed og teknik, dels kan man jo ikke regne med at man kommer langt hvis lakridskonfekten bliver våd, reserve pagajen er væk, nattesøvnen kompromitteret og kræfterne lige så…

En sjov weekend er slut, meget meget klogere på mig selv og kajakken. Nu med en vild liste af småting der skal bedres. Desværre ingen billeder af dag 2 😞 men mon ikke jeg kommer tilbage til det sydlige Langeland en anden dag – måske i surfski kajak?

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Raceberetning Iceland Extreme Tri

I får lige en kort beskrivelse af Iceland Extreme Tri – kort som hvis man sammenligner med en roman 😉.

Hvilken vild oplevelse… Island har bare noget som er så specielt. Svært at beskrive, billederne siger lidt, men der er meget mere. Island bør alle have været mindst en gang.

      

Tanker om løbet op til

Det har været blandede følelser op til denne konkurrence. Fra jeg sidste efterår halvt blev lokket til Island af Michael Gislasson og tildels Jannick Rosenlund, til jeg gennem vinteren mere og mere ser mig selv som kajakroer (stadig ultramotionist). Jeg var ikke svær at overtale, jeg ER bare vild med Island og triathlon har og vil altid have en særlig status. Desuden var konceptet med tricykel og delvis trailløb bare lokkende (mere om det). Omvendt har motivationen og tiden ikke været der 100%. Det er 3 år siden jeg sidst konkurrerede i tri/løb – tripple ironman i Lensahn i 2016. Har været med i nogle korte tri og forskellige småløb, men har ikke opfattet det som konkurrencer. Det var klart meningen at dette skulle være en konkurrence. I takt med kajakplaner (Danmark Rundt sommer 2020), har jeg bare ikke haft tid eller helhjertet lyst til at træne målrettet… Desværre – syntes jeg lige nu! Konkurrence er det dog, uanset formen, jeg har tænkt mig at presse mig til det yderste. Cykelformen er desværre nok det ringeste – især udholdenheden. Længste tur på cykel de sidste 3 år er 120 km for ca 14 dage siden… – det var ikke prangende! Kajakroningen har gjort at svømningen, på trods af kun 6 gange i vandet (7,2 km) faktisk er ret god. Sidste 2 ture på henholdsvis 3,8 (1t 05min) og 1,9 (29 min) kan jeg kun være yderst tilfreds med. Løbet er lidt en joker. Har ikke løbet mange km, gik noget kold da jeg i april løb 66km. Marathon i starten af juli var heller ikke prangende. Omvendt har jeg haft nogle forrygende dage ved Gardasøen 14 dage op til Island. Dagligt løb med masser af hm og pænt tempo – meget mindre ømhed end ventet!

Planen var derfor:

Fuld gas på de 3000m svømning, konservativt udlæg på cyklen, revidering om det var langsomt nok efter ca 3t, derefter bliver det rent fornemmelse af hvor meget kan jeg presse og kan jeg måske hægte mig på nogle konkurrenter… håber jeg er i stand til at løbe Marathon omkring 4:15 – der er trods alt 1200hm.

Racebeskrivelse

Et er planer noget andet er virkeligheden… af uvisse årsager gik starten kl 04.00. Konceptet er noget amerikaniseret – masser af regler, hvor ikke alt er helt gennemtænkt. Omkring hjælpere og sikkerhed virker det mere til at arrangørerne vil have deres ryg fri end de har tænkt over behov… Pga. tidspunktet kommer vi til start i sidste øjeblik – lidt hektisk men dog OK. De havde flyttet svømmestarten pga. Lion Mane Jellyfish (google lige dem!). Det er et helt fantastisk startsted for en tri, for foden af et af de aller smukkeste bjerge.

Der er ikke helt markeringer nok så jeg håber de forreste har styr på retningen. Svømmer i anden gruppe med to andre, de ikke så retningstabile så svømningen er meget alene. På trods af temperaturen omkring 12-13 grader (har to våddragter og to neoprenhætter, fødder og handsker på!) går det fint, 1:02 er godkendt (svømningen var alligevel 3,8km… selv om de ændrede det til 3000m)

Skiftezonen er lang, Signe løber med og jeg får lige stille udstyret af, kommer på cyklen husker lys, refleksvest og hvad der ellers skulle med. Der er ingen officielt support på cyklen – du skal selv have en hjælper i bil. Herligt jeg har Signe, der kender mig og styr på det. Vejret er blæsende, temperaturen er 12-14 grader og vi får lidt regn men ikke noget af betydning.

Ruten er let kuperet (knap 1400hm) et par stigninger af betydning men ellers rullende. Et par sindsyge nedkørsler – jeg er bare ikke til 80 km/t og kastevinde fra siden, mine hænder er småømme af kramagtigt at holde cyklen. Vinden er helt sikkert en spiller på denne rute men ikke voldsomt hæmmede. Hvis man havde været i form, tror det kunne have været rigtig fedt og hurtigt! Jeg kører lige omkring 5t 30min, hurtigere end ventet. 225W netto – triller rigtig meget, så det har nok nærmere været omkring 200W, puls 137. I forhold til formen, så lå jeg til sammenligning på 194W i 16t 30min i Lensahn for 3 år siden… Små sjove ting på cykelruten. Der er virkelig mange fugle, terner som angriber dig flere steder og jeg var så heldig at en Islandsk Ryle syntes det var sjov at svæve flere min 15-20m foran på et modvindsstykke omkring 60km ude. De sidste 40km fik vi med/sidevind og jeg valgte at tage den med ro og gemme kræfter til løbet. Bliver overhalet til sidst, men ligger ellers stabilt omkring 4-5 pladsen efter at have taget et par stykker i starten. Fed cykelrute, virkelig flot og afvekslende. Man kunne fint have sat 2-3 væskedepoter op og sat krav om at vi selv skulle klare os – uden support. Det er sku lidt et mærkeligt koncept at have biler på ruten konstant. At bliver overhalet af biler med 70km/t er ikke fedt i sidevind… eller nogle hjælpere som skal tilbage og syntes det smart med en tre punktsvending på et medvindsstykke!

Som altid er det jo en fornøjelse at sætte cyklen – skiftet kører med Signes hjælp og arrangørerne insisterer på at gennemgå alt jeg skal have med mig op på bjerget (billede). Ekstra sokker, kompressionsforbinding hvis jeg bliver snittet, solbriller (det regnede og var overskyet hele vejen). Fornuftigt nok skulle man have vindtæt jakke, handsker og hue med – det var i brug! Vi havde hagl på hjemturen og temperaturen nærmede sig frysepunktet. Nogle steder med en god vind også. Arrangørerne havde skrevet 1200hm. Men uret sagde 1600+, de havde vist graf af en jævn stigning op og ned. Der var flere “gå bakker” og relativt stejlestykker. Satte virkelig pris på foregående ugers paniktræning ved Gardasøen og en masse hm. Lagde roligt ud og blev da også hurtigt overhalet af 2 løbere. Ved midterdepotet tog jeg en bar – måtte lige tage indpakningen op lommen for at sikre mig det ikke var sæbe… spiste ellers godt (Ca 60g kulhydrat i timen). Var lidt bange for at gå kold. Ved vendepunktet havde jeg ca. 15 min til nr. 5 og vel omkring 10 min foran nr. 7. Tid: 2t36min. Med begyndende træthed var jeg glad for det rolige udlæg og kunne koncentrere mig om at holde min placering. Jeg når også at lave et par videoer og tage lidt billeder. Føler det går bedre hjem. Det lykkedes da også at lave negativ split, men alligevel.

Med visuel kontakt med målområdet, vel omkring 700m, hører jeg skridt bag mig og må løbe mig helt ud for at holde ham bagved – løber under 4:00min/km det sidste stykke og det lykkedes at forsvare 6. pladsen. Flot og hård løberute, godt set op med mulighed for depot hver 10km.

Samlet tid: 11t56min, 1:02-5:30-5:09 (regn selv på skiftezonetider…) er super tilfreds og fedt at være med igen. Link til Resultatliste

Konceptet med selvsupport er jeg ikke så imponeret over. Det koster 4500kr at stille op og det kræver hjælper, bil osv. Ikke at Signe ikke gjorde der godt, men jeg kunne med 3 vanddepoter have klaret mig selv – koster nok lidt tid men ens for alle. Ud over det, så er arrangørerne glade for deres “back to basis” koncept #rethinkingtriathlon. Med tonsvis af regler – der ikke følges, klistermærker på badehætten (der ikke kan side fast), tåbelige formularer m.v., falder basis lidt mærkeligt ud. Især når arrangørerne byder på “after race brunch”, som man implicit selvfølgelig skal betale for.

Alt i alt har det været nogle fede dage i yderst godt selskab. Fedt med 3 fra Svendborg tri klub og Michaels familie, ikke mindst Michaels mor, Gunnlaug, som jeg er stor fan af 😉. Tror nok det alene kan lokke mig til Tjekkiet om et par år – nu står det på kajak det næste år. Mere om det følger her på siden.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Nye planer 2020 og opdate fra en fed weekend

Foregående weekend skulle, udover hygge, bruges til at afklare nogle ideer og spørgsmål. Jeg fik jo ikke løbet 45 km den 28. december – og ville jo rigtig gerne vise overfor mig selv at det stadig er muligt, derudover ville jeg gerne teste om jeg er til ro kajak på en mere ekspetionsagtig måde samt teste en kajak, Point65, SeaCruiser. Hvilken bedre måde kan man afklare det, end at ro over til Ærø og ultraløbet “Route66”?

Det hele startede torsdag eftermiddag hvor jeg på vej hjem fra arbejde har en aftale med Frederik Laursen og “Lifeplan Kajak & Friluftliv”.

Lifeplan Kajak & Friluftliv Østre Havnevej 47, Svendborg

Her lånte jeg en af en hans kajakker – Point65 SeaCruiser. Jeg var ugen før kommet til at lufte mine tanker om MÅSKE at ro Danmark Rundt næste år. Han tog mig på ordet og var parat til at stille kajak til rådighed. Første test torsdag, er bare et tjek om kajakken fungere og er sikker at ro i. Det er den.

Weekenden startede straks efter arbejde hvor Signe kørte mig ned til vandet med kajakken og en pæn mængde udstyr, sikkerhed, overnatningsudstyr m.v.. Der er lidt for meget og jeg må prioritere en rygsæk m.m. væk. Jeg følte mig lidt som en eventyrer da jeg gled ud og tog de første rotag. Herlig fornemmelse som jeg nok vil søge mere de kommende år. Turen til Ærø kunne nærmest ikke være mere optimal. Let vind fra Nord-Øst, en smule medstrøm ud af sundet på vej mod Stenodden. Jeg sidder rigtig godt i kajakken, ryglænet er designet så man kan pumpe det lidt mere støttende og det kan glide et cm fra side til side og derved følge rotationerne i ryggen i taget. Det fungerer og jeg kan ror de 30km uden at trænge til at komme ud og strække mig ud. Jeg sørger for at spise godt og ikke trykke for hårdt til – tænker lidt på at jeg den efterfølgende morgen skal ud og løbe de 66 km på Ærø. Se move i Suunto Movescount. 30km på 3t 50min, incl. et par foto sessioner og et forsøg på at lægge mig ned i kajakken – alt skal testes 🙂

Ca. halvvejs med et kig til Siø dæmningen
Solnedgang set fra Nordsiden af Strynø

Kl. 20.30 kommer jeg frem til “Teltpladsen” 3 km nord vest for Marstal. Ragna som står for det kommer ned til stranden i bil og henter mig – hvilken service. Jeg overnatter i telt og mens vinden lagsomt tager til går jeg til ro. Vejrudsigten har lovet frost ned til -7 grader, jeg har to soveposer med og sover perfekt. Vågner 6.30, laver kaffe og havregrød. Ragna havde ellers tilbudt morgenmad – hun laver demest fantastiske marmelader – men jeg vil gerne være sikker på komme til Ærøhallen kl. senest 9.00 – 3,5 km gå tur.

Fremme ved løbet er der fyldt med gode venner og gl. bekendte. Leon og Thomas er der, Gislason og Jannick står parate og jeg får sagt hej til bl.a. Maren Skau jeg ikke har set siden de gode gamle ultra dage…

Leon bliver interviewet til avisen før start

Planen er at lægge roligt ud og håbe jeg er i stand til at holde mig løbende hele vejen. Jeg følges med Thomas som fra start virker lidt bedre løbende end jeg. Det er en helt fantastisk stemning og ruten får vist Ærø fra den smukke side. Det blæser lidt, men det kører for os…

Jeg er bevist om at jeg er langt fra tidligere tiders form og udholdenhed og har det egentlig ok med det, selv om jeg godt kan blive revet lidt med af stemningen og ønske jeg var i bedre form… Ved ikke om det var min rygskade fra vinteren (havde et lille brud efter et styrt på cykel og var ikke løbende i knap 2 mdr.) eller om det var kajakturen til løbet? I hvert tilfælde var jeg noget stiv i især baglår og ryg, hvilket påvirkede løbet en smule… Thomas bemærkede et lille “shift”, jeg følte mig bare hæmmet. Med 16-20 km igen begynder Thomas at gå ind i mellem, han løber til gengæld hurtigere en mig. Føler bare det skal overståes – mangler lidt løbeglæde til sidst… Kommer ind et par min før Thomas og knap 1,5 time fra vinderen. Godkendt som sagt men ikke prangende. Må nok målrette lidt træning frem mod Ironman på Island til sommer hvis det skal blive en fornøjelse :).

Tak for et fabelagtigt godt løb på Ærø til folkene bag – Kurt Andersen kan bare det med at arrangere. GPX filer til de ængstelige men ellers en helt perfekt markeret rute. Man kan ikke kalde det et trail løb – der er rigtig meget asfalt. Det er til gengæld et varieret løb på stier, grusveje, strand og let kuperet. Superb forplejning. Bestemt ikke sidste gang jeg skal løbe der.

Om aftenen boede vi i Ærøskøbing hvor Thomas havde lånt et sommerhus i byen tæt ved færgen. Vi spiste på Badehotellet hvor Italiensk personale serverede perfekte Pizzaer afsluttende med en udsøgt Espresso. Derefter hyggede vi os med lidt øl – lidt trætte…

8.30 næste morgen sad jeg i bussen (Ærø har gratis busser, det er billigere end at opkræve billetter…) på vej tilbage til kajakken. Spiste lidt morgenmad (igen) med Ragna på teltpladsen og gjorde mig klar tilturen hjem. Håbede at jeg kunnd undgå lidt modvind ved at ro gennem Svendborgsund. det lykkedes ikke helt, men turen vidste sig lidt kortere og nok også mere sikker end at krydse Lunkebugten. Jeg var lidt træt i kroppen og løbeturen gjorde at jeg ikke sad helt så godt i kajkken på hjemturen. Jeg fik dog masser af gode erfaringer med mig og mht. kajakken føler jeg mig ret overbevist om art den er et godt valg til at ro Danmark Rundt i. Den er ikke super hurtig, men stabil. Både mht. sikkerhed og retning når man ror i sidevind. I modvind går den godt igennem bølger, den virker ikke så hurtig i surf på bølger men mangler her at teste den i medvind og større bølger. Den er god at komme ind og ud af, men jeg skal helt klart træne det at komme op i kajakken i pålandsvind og store bølger…

Konklusion på weekenden. Jeg kan løbe min alder i km – men er langt fra fordoms styrke! Jeg er topmotiveret for at træne kajak det kommende år og blive klar til ro Danmark Rundt i en Point65 SeaCruiser – anmeldelse følger.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Status januar 2019

Denne hjemmeside er mest for min egen skyld. Den fungere som en form dagbog for mit liv vedr. træning og konkurrence. Alt fra målsætninger, konkurrencebeskrivelser til tanker vedrørende motivation, træning, restitution m.m. ligger her. Der har været stille i perioder hvor træning og konkurrencer har fyldt mindre. Som jeg tidligere skrev om har motivationen været lav, jeg syntes også arbejdet har fyldt en del. Der har været glimt hvor motivationen har været tilbage med fuld kraft især indenfor kajak. Ultimo 2018 var motivationen virkelig tilbage og det var samtidig med at formen også stille og roligt vendte og vidste glimt af fordums styrke :).

Primo december styrtede jeg på cykel på vej til arbejde. Ikke så dramatisk igen, det regnede og vejen var belagt med et islag. Jeg var hurtigt oppe igen men kunne godt mærke at ryggen ikke lige “var perfekt”. Først efter 4-5 uger var der bedring og i februar kunne jeg igen sidde på en cykel. Var igang med løb lidt før men der er igen langt til storform. dog mærker jeg at motivationen er høj – glæder mig til 2019 sæsonen…

Planer for 2019

9. marts Etape 1. Øhavsstien, Maraton
13. april Ultraløbet Ærø rute 66
19. maj 24h kajak Malmø
8. Juni Ølmarathon
22. juni HSTM
7. juli Møn rundt i kajak
26. juli Extreme Triathlon Island (3,8-195-43)
Diverse kajak småture i efteråret

Jeg ser frem til at ro langt i maj, men årets helt store begivenhed er på Island. Glæder mig til 3 uger med familien der, køre tri i de omgivelser og konkurrere lidt igen… Træningen kommer som altid til være koncentreret omkring transport til og fra arbejde. Det er selfølgelig ikke muligt i kajak, som bliver kortere ture i hverdage og minimum en længere tur om ugen. Mængeden bliver nok lidt svingende – intensiteten bliver stigende med lidt forskellige fokus gennem sæsonen. 2-300 km cykling, ca 50km løb og 30-50km kajak.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Kajakroer? – Møn Rundt

Ved ikke hvad der skal til før at man for alvor føler sig som kajakroer? Her til morgen føler jeg mig som kajakroer. Er pænt smadret i hænder, skuldre og ryg/mave. Benene og bagdelen er også lidt medtaget af gårdsdagens Møn rundt. 81 km på knap 13 timer og en 3. plads ud af de 19 der stillede op – hvoraf kun 8 gennemførte, se resultater. Lidt refleksioner til sidst – er jeg nu kajakroer?

Sidste 2 meter inden det er slut!

Præmieoverrækkelse

 

 

 

 

 

 

Må indrømme at det var en af de hårdere dage. De første 40 km gik ellers flyvende. Vi lagde ud kl 5.00 fra Camping Mønbroen i Ulvsund og skulle finde en lille rende ved Nyord. Jeg lagde mig i 2. Gruppe, de to forreste (Fylkir, udgik og Anders, 1. pl.) var fra en anden verden, vildt man kan ro så hurtigt 80km. Jeg fandt først renden og vi kom ud på den anden siden hvor menuen var ca. 25 km medvind og gode bølger.

Mit valg af kajak (Zegul Bara) var et klogt valg i bølgerne, jeg surfede i hvert tilfælde fra de andre i gruppen og var 3’er da Mønsklint dukkede op. Her indhentede Ralf fra Lyngby mig. Der var virkelig smukt, måtte lige have et par billeder.

   

Vi fulgtes lidt inden jeg trak ind lidt før Klintholm, trængte virkelig til at komme ud og strække ben. Gennemsnitshastigheden sagde godt 9km/t – dejligt med medvind! Spiste og drak lidt. Vurderede at det var en fordel med kryds af Hjelm Bugt. Dagens dårligste valg. Der var måske 3 km at sparre ved at krydse i stedet for at gå lidt i bølge- og vindlæ ved kysten. Der var lovet medstrøm og jeg tænkte den var piece of cake, kun knap 30 km… Det var så dumt og jeg søgte mod en klint 10-12 km oppe i bugten, i stedet for fuld kryds. Roede 4 km/t og brugte værdifulde krafter. Baraen var, i modvinden, noget af en færge og jeg ønskede en slank og hurtig kajak. Tog en pause efter 3 timer, her så jeg pludselig Ralf. Han havde taget sig en lur ved Klintholm (noget bedre end at lægge sig ud i modvinden og kæmpe – note til en anden gang). I læ af klinter og skove cruisede vi med med 6 km/t op langs kysten helt inde, med max læ, så vi skulle sno os mellem badegæster og fiskere. Hvad man ikke gør for lidt læ 😜. Endelig når vi den sydvestlige spids af Møn ved Hårballehavn, håbet var lidt aftagende vind – men nej – der var budt ind til benhård roning. Vinden lige i snotten og ingen læ fra kysten. Ren nydelse.

Ved Hårballe insisterer Ralf på at dæmningen ved Bogø ligger inde på Falsters kyst – hmmm… Da han er meget overbevisende, går jeg med lidt, indtil mit ur siger jeg er 500m fra ideal linien og der er intet hul at se i “dæmningen” på Falsters kyst! Ralf fortsætter lidt inden han indser fejlen. Jeg håber de 100-150m jeg er kommet foran, kan give mig lidt ekstra. Jeg gir den gas i håbet om at sætte Ralf – det er jo en konkurrence. Han er bomstærk og kommer lynhurtigt op inden vi går under den rigtige dæmning til Bogø. Her er der stærk sidevind, og der skal roes en del for at kompensere og ikke drive ned i et lavtvandsområde vi er blevet advaret mod. Det lykkedes og pludselig tårner Mønbroen sig op foran og ruten knækker lidt så vi får sidemedvind det sidste stykke. Vi ror til – ingen vil give sig. Jeg kommer lidt ud og får et par rigtig gode surf, tror pludselig på det. Men ak, Ralf sætter turbo og flyver fra mig på de sidste 3-500m. Velfortjent, han var virkelig hård – tillykke. Vi bliver klappet i mål og der er en fatastisk stemning på pladsen.

Carsten og Charlotte, arrangørerne, fortjener den største applaus for et kæmpe arbejde med løbet, og for et koncept med hygge og kammeratlighed som jeg også kender fra ultraløbverdenen. Så godt. Et bad, Chili con Carne, et par øl, klappen de sidste ind, præmieoverrækkelse og godnat! Et fantastisk race, men i højere grad en smuk tur i godt selskab.

Møn Rundt anbefales ***** ud af 5.

Ting jeg tager med mig:

Slidmærker i begge sider – tegn på god teknik?

  • Jeg føler mig nu som kajakroer – er mentalt klar til at konkurrere igen – efter 2 års fravær! Mega fedt!
  • Jeg har lyst til at træne igen
  • Kajak har mange elementer, en kombinationen af teknisk kunnen, styrke, udholdenhed, naturoplevelse, fællesskab og teknisk nørderi – det er fantastisk!
  • Jeg føler udholdenheden er med mig videre fra Tri og ultraløb
  • Teknisk, kan jeg blive bedre – men føler mig godt på vej:
    • Balance, ok men tror det er godt med suplering i kapkajak,
    • Der skal surfes lidt (det er så fedt), men det gik super
    • Rotaget – fedt hvis jeg kunne få lidt feedback på nuværende stil, inden den sidder fast
  • Taktisk kan jeg forberede mig langt bedre – der nævnes Hjelm Bugt, brug af GPS way points
  • Udstyrkajak valg, pagaj, kajak, placering af udstyr…

Nu er det sommerferie – så må vi ses hvad fremtiden byder…

Lidt billeder før og efter:
      

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Status januar 2018 – og reflektion over tripple ironman juli 2016

Om at konkurrere på tredobbelt Ironman distance
– og om lysten og motivationen til at træne
Dette opslag har jeg skrevet lidt på gennem det sidste år, hvor træning ikke har fyldt så meget som ellers de seneste 25-30 år. De mange års relativ målrettet træning og afslutningen med trippleironman havde åbenbart taget hårdere på mig end ventet (måske kombineret med nyt og relativt meget arbejde).
Jeg er nu igennem restitutionsfasen og på vej igang igen. Det er fantastisk – det betyder dog ikke jeg vender tilbage til lange tri eller løbe konkurrencer. Mere om det i kommende opslag på denne side som jeg nu løbende vil sætte liv i igen.
Først føler jeg trang til lige at offentliggøre lidt tanker om tripple IM. Det handler for mig om at fortstå hvad der har været motivationen til de mange træningstimer, hvad der måske mangler nu og hvad der kan få mig i gang igen.
Her lidt historik og min opfattelse af forskellen på at:
– konkurrere,
– dyrke motionkonkurrencer for at gennemføre eller
– bare nyde træning og forskellige oplevelser (uden konkurrence elementer)
At stille op i en tredobbelt Ironman og gennemføre den som en konkurrence, er ikke et projekt som er “bare lige”. Det tager adskillige års tilvænning før kroppen er bare lidt klar og måske endnu længere før man mentalt er klar og kan sætte sig op til bare at blive ved, uanset hvilke træthedssignaler der dukker op. Der ligger tilpasning af hverdagen så træningen hænger sammen med arbejde og familie. Det betyder for mig, at træning er lagt ind i transport og at jeg som regel er meget tidligt. Desuden vægtes den træning der betyder noget.
Mine forberedelser til Tripple Ironman startede for over 30 år siden – en efterårsdag omkring 1985 – hvor jeg løb mit første motionsløb. Forberedelsen fortsatte med første Marathon i 1991 og opstart med Triathlon i 1996. Første halve Ironman i 1998 og første hele i 1999. Herefter ca. en Ironman om året frem til 2007. Der var enkelte restitutionsår uden Ironman og mit første ultraløb gennemførte jeg i 2005. I 2007 blev det til tre “almindelige Ironman” på en sæson. Efter ca. 20 års opbygning, var det som om at udholdenheden bare var der og tålmodigheden til at starte roligt lå mig helt naturligt. Desuden foretrak jeg meget lavintense træningspas. Jeg foretrak løb, men var egentlig bedre på cyklen. I 2009 blev det til første 100 miles løb (160,9 km) og uofficiel dansk rekord. Jeg skiftede til ren cykling i 2010 og gennemførte Race Across America (for 2 personer). Det blev fulgt op med et dansk mesterskab i 24 timersløb i 2011 (224 km) og en plads på det danske ultraløberlandshold og bl.a. deltagelse i WM 24 timer. I 2013 forbedrede jeg min danske rekord på 100 miles og kastede mig over trailløb i forskellige længder og med forskellige højde og tekniske sværheder. Sideløbende blev det til en Ironman indimellem, som adspredelse og alternativ træning til de mange km løb med uger over 200 km.
Hele tiden lurede tanken om hvad var min distance? Hurtig er jeg ikke og interessen for de ultimative udholdenhedskonkurrencer har altid luret. Om det var 48 timers/6 dages løb eller multiple Ironman (2, 5, 10 eller 20 dobbelt Ironman). Tanken om at sove i konkurrence eller konkurrere på mindst søvn, følte jeg dog ikke var mig. Lige præcis på kanten af rigtig langt, lå den tredobbelte Ironman. Jeg havde svømmet 14 km, cyklet konkurrencer der var meget længere end 540 km og løbet over dobbelt så langt i et stræk. Måske var konkurrence under halvandent døgn lige mig? Det indså jeg omkring 2011-12 og trænede målrettet mod det i 2014. Tiden var bare ikke til træningsuger over 15-20 timer. I 2016 skulle det så være. Beslutningen blev taget i samråd med familien, som ikke jublede, men bakkede 100 % op. 8 måneder før konkurrencen sidst i juli 2016, startede træningen gradvist mere og mere målrettet. Jeg prioriterede igen svømning (1-2 ugentlige pas fra årsskiftet), cykling lå på mellem 300 og 600 km om ugen. Løbet vidste jeg var der, så der trappede jeg af tidsmæssigt årsager lidt ned til mellem 60 og 100 km om ugen. Der var meget variation i ugerne og enkelte fokusuger med masser af løb +200 km. Gennemsnitlig træning om ugen blev henover året øget fra ca. 15 til 25 timer, med en enkelt uge på 45 t. Længste træningspas var 7 km svømning, 360 km cykling og 65 km løb, samt et enkelt kombinations træningspas på 11 timer.
For mig var målet ikke bare at gennemføre, men at disponere det som en konkurrence. At trille rolig på cyklen eller komme gående i mål var ikke attraktivt. Selv om man har lyst til at gå – når trætheden melder sig – er det for mig ikke at konkurrere. Udover at det fysiske skal være på plads, kræver det også at psyken vil. Det betyder (for mig) at livet som helhed skal fungere, idet blot små problematikker kan svække fokus. Kommer der bare lidt tvivl, kan kampen blive helt uoverskuelig. At konkurrere på Tripple Ironman distance kræver derfor ikke blot mange års træning, men også en forstående familie og masser af gode træningskammerater, som hjælper med at holde dampen oppe. Vigtigst af alt er dog lysten til at træne og hygge sig med træningen og aldrig være målrettet så vigtigere ting i livet misses.
Jeg gennemførte og opfyldte målet om at slå den danske rekord (<36t). Jeg holdt mig løbende, det var hårdt og jeg var 100% afhængig af mine hjælpere – som pressede mig og sørgede for væske og energi. Jeg følte jeg kunne have forberedt mig bedre og også disponeret bedre på dagen. Jeg er dog super tilfreds med at have konkurreret med verdensmesteren på distancen og slået Nordisk rekord i tiden 34timer og 32min.
Efterfølgende har motivationen bare ikke været der. Hverken til løb eller triathlon. Grænsen mellem afhængighed og meget stærke vaner er jo ikke skarp. Har altid haft det ok med at springe et træningspas over hvis det ikke passer ind eller hvis trætheden er for stor når væguret ringer 04:45. Omvendt har jeg for meste ikke kunnet lade være, træningstøj, sko m.v. ligger jo altid klar og et lille træningspas har altid kunne presses ind. Siden triple ironman har det for det meste været hunden der har lokket mig afsted, sammen med gode venner eller lidt dårlig samvittighed over elendig kondition.
Efter 6 mdr. sådan, meldte jeg mig ind i Troense Kajakklub – måske en ny sport kunne give ny energi og mod på at træne. Det har det gjort. Kombinationen af den fantastiske sydfynske natur, en sport fyldt med teknik og elementer af ren fysik, er virkelig fedt. Naturoplevelser koblet til kajak og muligheden for i højere grad at inddrage familien, glæder jeg mig rigtig meget til. Desuden har jeg taget udfordring op med at lære at sidde i kapkajakker. Der er et langt stykke op før det overhovedet er muligt at holde balancen i de mest ekstreme af slagsen, men det er fedt og tror faktisk også kroppen har godt af variationen.
Nu kommer motivationen til at løbe og cykle lige så stille også – endeligt tilbage hvor det er tiden som er den begrænsende faktor. Specielt nu hvor jeg arbejder fuld tid (+).
Jeg ser frem til at begynde at træne lidt målrettet igen – ingen deciderede mål men vil igen løbende opdatere denne side.
GODT NYTÅR
Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

August – restituering

Wooow så gik der en måned siden jeg kom igennem triplen…

Jeg har løbet ganske lidt,

cyklet endnu mindre og

har været i havet to gange, samt

et par kajakture og et par Yoga sessioner.

Ganske mange har spurgt til hvordan kroppen har det og hvor længe der gÃ¥r før jeg er igang igen. Primære Ã¥rsag til “inaktiviteten” er ikke kroppen, den har det ganske fint. Lysten mangler og som jeg skrev i forrige indlæg, tror jeg pÃ¥ at man skal ned før man kan peake. Lysten skal nok komme snart, i hvert tilfælde nyder jeg nogle stille aftener med planlægning og forberedelse af næste sæson. Min sæsonplanlægning skal jeg nok lægge op sÃ¥ snart den er ved at være pÃ¥ plads. Foreløbig skal vi lidt ind i september før det jeg kalder restitution 2 gÃ¥r i gang. Det betyder lidt mere træning – men ingen specifikke planer. Først engang sidst i oktober er det tid til at starte grundtræningen og forhÃ¥bentlig er det lykkedes at komme rigtig langt ned formmæssigt 🙂

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Tanker vedr. betydningen af perioderestitution på en årscyklus

– “hvor langt skal vi ned i formniveau for at “peake” “?

I denne OL tid hvor hundredvis af toptrænede atleter har målrettet træningen gennem flere år for at toppe, kan jeg ikke lade være med at tænke over restitutionens betydning for at peake. Jeg tænker ikke den daglige restitution som der er bred enighed om virker og er nødvendig, men som også er en svær størrelse, individuel og påvirket af mange faktorer. Jeg tænker på perioderestitutionen efter en sæson.

Mine tanker vedr dette er primært Inspireret af:

  • Pernille Blumes topresultat, kun kort tid efter en længere pause og
  • min gamle ven, som jeg desværre ser alt for sjældent – Kjetil Havstein har inspireret mig til min tilgang. Kjetil formåede, for mange år siden efterhånden, at løbe sine hurtige tider relativ kort efter længere skadespauser, men også
  • tidligere tanker vedr. cykelrytternes præstationer off season hvor de bedste er meget langt fra at præstere på sommer niveau, især dem som satser på udholdenhed. F.eks. Tour de France rytterne.

Forskning og litteratur fornemmer jeg ikke har den endegyldige sandhed på dette felt, jeg hører selvfølgelig gerne hvis nogen kan henvise til relevant forskning.

Min “filosofi” på dette område er at efter en hård sæson eller en meget hård enkelt præstation skal kroppen have restitution. Det er alle nok enige om, selv om mange har en tendens til ride med på bølgen høje af succes. Restitutionen skal efter min overbevisning vare så længe at du oplever et decideret formdyk. Her siger min erfaring mig at f.eks. tiden efter RAAM 2010 eller efter WM 24h 2012 skulle der mere end 2 mdr. til før formen for alvor blev dårligere…

Med andre ord et “formpeak” kræver et “formdyk” og hvis dykket ikke er stort nok bliver det umuligt at fÃ¥ peaket stort nok. eller “det er muligt at holde formen god i meget lange perioder, men en formpeak holder kun fÃ¥ uger og det bliver større af du har været nede – langt nede. Pernille Blume er blot et eksempel der understøtter teorien. Efter min opfattelse er denne teori endnu mere gyldig for os “motionister”. Vi er í den grad afhængige af restitution bÃ¥de for motivation og for skadesforebyggelse i det vi samtidig er belastet af andre faktorer i hverdagen….

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar